mandag den 23. februar 2009
mp3-afspiller er i den grad fyldt op med musik
Fik rippet en Leonard Cohen dobbelt-cd og valgte nogle af numrene ud til mp3-afspilleren. Tog lige et par ekstra numre med fra nogle af de andre cd'er, der lå i Windows Media Players bibliotek. Børnene har jo også lagt en del ind efterhånden. Det tog godt nok lang tid at overføre de 8-10 numre! Ca. 50 min. Jeg undrede mig. Men kun indtil jeg skulle til at høre musikken på mp3-afspilleren. Jeg havde ikke overført 8-10 numre, men ALT, hvad der lå i biblioteket. Så nu er 90% af kapaciteten brugt. Jeg kan ikke genkende alt, hvad der ligger der. Noget har ligget der i forvejen som såkaldt gave. Håber Henrik (min søn) kan hjælpe med at rydde ud i det, når han kommer hjem. Håber det KAN slettes igen. Gad vide, hvad jeg har gjort forkert. Det gik ellers så fint!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar