mandag den 23. februar 2009
mp3-afspiller er i den grad fyldt op med musik
Fik rippet en Leonard Cohen dobbelt-cd og valgte nogle af numrene ud til mp3-afspilleren. Tog lige et par ekstra numre med fra nogle af de andre cd'er, der lå i Windows Media Players bibliotek. Børnene har jo også lagt en del ind efterhånden. Det tog godt nok lang tid at overføre de 8-10 numre! Ca. 50 min. Jeg undrede mig. Men kun indtil jeg skulle til at høre musikken på mp3-afspilleren. Jeg havde ikke overført 8-10 numre, men ALT, hvad der lå i biblioteket. Så nu er 90% af kapaciteten brugt. Jeg kan ikke genkende alt, hvad der ligger der. Noget har ligget der i forvejen som såkaldt gave. Håber Henrik (min søn) kan hjælpe med at rydde ud i det, når han kommer hjem. Håber det KAN slettes igen. Gad vide, hvad jeg har gjort forkert. Det gik ellers så fint!
onsdag den 18. februar 2009
Yotube - værsgo!
Jeg har ret tilfældigt valgt en video og skal nu vælge, hvor den skal ligge. Kan det mon gå lige her?
Video podcast klaret - men ikke uden besvær
Opgaven har drillet. iTunes var nem nok at installere, og det var også let at overføre TV2-nyhederne, men det så ikke ud på min skærm som i vejledningen, og det forvirrede mig. Jeg slettede og geninstallerede, men det så stadig anderledes ud - ikke noget ikon f.eks. Tonny hjalp og lavede om på nogle indstillinger, så nu er der kommet billede på. Tak Tonny!
mandag den 16. februar 2009
Skal/skal-ikke Facebook
Efter svære overvejelser om jeg overhovedet har lyst til at være på Facebook, sprang jeg ud i det. Ikke fordi jeg specielt ønsker at være der, men fordi det er en del af 23 ting. Jeg kan godt se fordelen ved at lære de 23 ting. Det er godt at blive sparket til at udvide horisonten, men jeg har følt det grænseoverskridende, at denne opgave med Facbook går ind i mit privatliv. Overvejede meget at lave en falsk profil for at opfylde mine pligter - lektier skal jo laves! - men endte med at synes, det var lidt for kringlet. Så ja, nu er jeg der som mig selv. Men hvor længe jeg bliver der, ved jeg ikke. Det ser ud til, at det ER muligt at få sin profil fjernet, ihvertfald fra offentligheden.
På banen igen. Delicious og Flickr done
Den lille ferie fra 23 ting blev vist lidt for lang for mit vedkommende. Er bagud, så nu skal der kul på! Har klaret Delicous i sidste uge og er i dag kommet på Flickr og har fået lagt 3 billeder ind med tags og noter, samt lavet et "set" (med feriebilleder fra Bornholm). Det er et meget lille set, så lille som det kan blive - 2 billeder! Har egentlig lyst til at gå videre med flere billeder, men opdager, at jeg har brugt ret meget tid på det her, og jeg har også planlagt andre vigtige gøremål (bl.a. kagebagning) i dag, som er en fridag. Det tager tid at sætte sig ind i hvordan man skal gøre og prøve sig frem og søge lidt rundt. Det tager også tid at finde sine billeder frem og vælge ud, og så synes jeg at "produktionstiden" for hvert Flickr-billede er lang. Jeg mangler stadig ting 12 og 13 som hører til ugeopgaven. Gad vide, hvordan de andre klarer opgaverne + blogskrivning inden for de 2 afsatte timer.
Nu gælder det kagen. Måske kan jeg nå noget mere senere i dag.
Nu gælder det kagen. Måske kan jeg nå noget mere senere i dag.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)